Barneperspektiver

Barneperspektiver

Hvordan pvirkes brn af at vokse op i belastede miljer? - En introduktion til resiliens. Af Dion Sommer Professor i Udviklingspsykologi Aarhus Universitet www.psy.au.dk Et konference-ml som udgangspunkt. at deltagerne fr en solid forskningsbaseret viden om emnet, som efterflgende vil kunne omsttes til praksis i egen

daginstitution, SFO eller brnehaveklasse 10.11.2010 2 Oplgget Perspektivskiftet: Fra skrbelighed mod relativ resiliens Hvad er resiliens - og hvad er det ikke? Blger i resiliens forskningen: Fra Jegresiliens til resiliens som samspilsproces Historien om John og Gary John og hans bedste ven Gary voksede i et nedslidt, strkt kriminalitetsbelastet

storbykvarter. I 10-rs alderen har de begge oplevet mange rs familiekonflikt, misbrug og vold efterfulgt af forldrenes skilsmisse. Herefter er de blevet opdraget af deres mor, hvorefter John og Gary aldrig s deres fdre. Begge droppede ud af gymnasiet, driftede omkring og havde ofte problemer med politiet. Med tiden bevger deres livsstier sig forskellige retninger: Ved 30-rs alderen er John blevet far til to brn med to tilfldige kvinder, har vret i fngsel, er arbejdsls, drikker tt. Er modls og aggressiv. I modstning til ham vender Gary tilbage til skolen, afslutter en faglig grunduddannelse som automekaniker og er nu bestyrer af en benzinstation med eget autovrksted. Gary er gift og har to brn. Familien lever sammen i det hus, Gary har sparet op til. Han udtrykker glde, er ved godt helbred og fler sig veltilpas i sin tilvrelse (Oversat fra Berk, 2009).

Perspektivskiftet Fra skrbelighed mod relativ resiliens Perspektivskiftet: Fra skrbelighed mod resiliens Fr-1970ernes faglige brnesyn kan sammenfattes i begrebet det skrbelige barn, eller det srbare barn.

Forskellige opfattelser konvergerede i troen p barnet som kun srbart og udsat i en farlig verden. Det psykopatologiske brnesyn dominerede. Kliniske og psykoanalytiske synsmder havde deres storhedstid. Perspektivskifte: Fra skrbelighed mod resiliens (fortsat) Faglig dagsorden: Brn som ofre for deprivation, traumer og tidlige udviklingsskader.

Menneskelig udvikling er brolagt med kritiske perioder, som kunne lses enten positivt eller negativt. Bestemte typer udviklinger mtte og skulle finde sted efter faste stadier udviklingsdeterminisme. Denne fejl-udviklingspsykologi blev rask vk

generaliseret til ogs at glde brns normale udvikling. KRITISK FASEMODEL Perspektivskifte: Fra skrbelighed mod resiliens (fortsat) En almindelig begrundelse: Kun glidende overgange mellem det patologiske og det normale. Ergo blev det legitimt at forst brns normale udvikling ved hjlp af patologi syn. Metaforen det skrbelige barn dkker sledes den tids kundskab og ikke mindst tidsnd og brnesyn. Men lever ogs i dag i faglige miljer, der ikke er fulgt med. Ogs i common sense psykologi.

Daniel Stern (2000):kliniske udviklingsteorier som Freuds, Margaret Mahlers eller Erik Eriksons er inspireret af og bygger p skjulte eller uudtalte fantasier om beskaffenheden af brns oplevelse Relativ resiliens Siden er dette faglige grundsyn fuldstndig skiftet p grund af en omfattende international forskning i resiliens gennem 40 r. Perspektivskiftet er vokset frem, bl.a. fordi: 1. Nyere undersgelser og teorier tager ikke kun udgangspunkt i det patologiske. Herved har man demonstreret betydelige og indtil for nyligt

ubeskrevne kapaciteter hos brn og nogles (ikke alles) evne til at kompensere for tidlige udviklingsskader. 2. Mental fleksibilitet samt individers forskellig hndtering af stress er kommet i fokus (coping). Interessen drejet bort fra et ensidigt fokus p udviklingsskader (hvad-der-gr-galt-synet) hen imod en langt bredere forstelse af udviklingsforlbet (hvad-der-faktisk-sker-synet). Relativ resiliens (fortsat)

3. Et enkelt eksempel p denne revolution: Forskning i tidlig moderdeprivation (maternel deprivation) er for lngst opgivet som noget, der alene kan forklare fejludvikling. 4. Barnets totale sociale virkelighed og dets erfaringer i denne virkelighed over lange tidsperioder m lgges til grund. Frst da kan drages plidelige konklusioner om, hvordan det gr brn. 5.

Traumer og negative hndelser er virkningsfulde, mens de foregr. De forklarer dog ikke alene, hvordan det gr brn p lngere sigt. F.eks. forklarer utryg modertilknytning mellem 0-3 r kun 5% af personligheden i voksenalderen! Der er alts mange faktorer i spil. 6. Derimod vil ophobet stress og konstant negative pvirkninger op gennem barndommen med tiden pvirke udviklingen negativt (akkumulation over tid). Dermed anerkendes skrbelighed og srbarhed stadigvk, men p en anden mde. Relativ resiliens

(fortsat) 7. Det nye faglige syn anerkender stadigvk, at der er grnser for brns fleksibilitet og tilpasningsevne. Men potentialet til forandring er til stede gennem livet. 8. Man m opdage og bygge p ressourcer hos brn og unge, samt i deres milj der gennem intervention kan ndre udviklingens kurs de skaldte vendepunkter (Rutter: Turning points).

RudolphSchaffer om perspektivskiftet: der er grnser for et barns tilpasningsevne, og disse grnser m respekteres. Tilpasningsevnen forbliver imidlertid en kendsgerning Faglig advarsel Pas p ikke at skifte fra skrbelighed og srbarhed til deres modstninger - modstandsdygtig, usrlig , robust. Der er sjldent tale om enten absolut srbarhed eller absolut

robusthed hos brn. Derimod er der ofte tale om et, gennem udviklingsprocessen, relativt og skiftende forhold mellem flsomhed over for miljpvirkninger og evne til at kompensere for relativt belastende opvkstforhold. Kritikere af skrbeligheds-paradigmet anerkender derfor stadigvk: Spdbrn, smbrn og store brn kan vre srbare og skrbelige. De har desuden brug for omsorg og opdragelse af kvalitet gennem hele deres barndom. Hvad er resiliens - og hvad er det ikke?

Resiliens er et lneord fra engelsk, indeholdende flere bibetydninger: Spndstighed, strkbarhed, smidighed, elasticitet, fjedrende, ukuelighed, sejhed. Derfor mere velegnet end robusthed som frst blev brugt p dansk. Membran-metaforen : I sin hviletilstand opretholdes en bestemt normalform. Et ydre pres (stress, krise) vil p et givet tidspunkt kunne presse membranen ud af facon.

Ophrer denne pvirkning relativt hurtigt, vil membranen hurtigt vende tilbage til sin oprindelige normalform. Men jo lngere tid presset opretholdes, desto lngere tid vil det tage for membranen at vende tilbage til sin normaltilstand. Med enhver metafors iboende begrnsninger illustreres her menneskets relative spndstighed og udviklingsmssige elasticitet dvs. at der findes nogle regenerative potentialer i menneskets omgivelser samt i det selv. Dette stttes af forskning i menneskers (ikke alles) evne til at komme sig efter relativt alvorlige katastrofer og srligt belastede opvkstforhold (Cicchetti & Garmezy 1993, Schaffer 2000, Rutter & Rutter 1997, Child Develop. 2000).

Metaforen kan visualisere de mulige kroniske udviklingsskader, som med tiden kan forekomme Er presset konstant, og er det vedvarende over en lngere tidsperiode, vil membranen med tiden givetvis kunne stivne i sin unormale facon. Skulle presset blive fjernet efter lang tid, er der stigende sandsynlighed for, at membranen ikke kan vende tilbage til sin normaltilstand. En vedvarende forstyrrelse opstr alts sjldent pludseligt, men kan med tiden blive anormal stabil. Membran-metaforen bner ogs for den mulighed, at et meget ekstremt, pludseligt ude fra kommende

tryk (traumatisk chok) kan sprnge den. Ydermere kan metaforen rumme, at individuelle brn p samme alder er mere flsomme end andre. F.eks. kan forskellige membraner vre tyndere eller tykkere. Srbare brn nogle eksempler: Srligt flsomme brn; brn med fdsels- og/eller hjerneskader; for tidligt fdte brn; et ekstremt temperament. Tnk ikke i modstninger! Der findes en uheldig tendens til at udtrykke sig i generelle modstninger om brn

Enten ses kun brns srbarhed. Eller : Barnet er robust. Men det er ikke fagligt givende at polarisere. Begge muligheder er konstant til stede, som komplementre dimensioner i menneskers udviklingsproces - gennem hele livet. For nogle mennesker vil srbarheden vre fremtrdende i bestemte perioder af deres livsforlb, i andre perioder mske

ikke. For andre er den relativt konstant det meste af livet. Individet kan vre placeret et sted p et kontinuum mellem polerne srbarhed og resiliens. Mennesker mder og coper forskelligt med deres aktuelle livsbetingelser, som forandrer sig med tiden. Blger i forskningen: Fra Jeg-resiliens til resiliens som samspilsproces Gennem tiden er resiliens ikke blevet opfattet p samme mde.

I begyndelsen blev det til at betegne nogle srlige beskyttende personlighedsegenskaber (traits). F.eks. et vindende vsen, autonomi, selvtillid, roligt temperament, optimisme, intelligens, glemmer ubehageligheder. Ergo: Egenskaber i individet, som nogen er heldige at have, men som andre (desvrre) ikke har. Sdanne og andre beskyttende personlighedstrk er blevet benvnt Jeg-resiliens .

Hrdnings-hypotesen blev ogs fremfrt; dvs. at udsttelse for negative oplevelser stlstter mennesket (steeling-effect). Jeg-resiliens - herhjemme Mlkebtte-brn. Denne metafor hylder tanken, at nogle brn fra vanskelige miljer har styrke til at vokse igennem opvkstens hrde skal. Metaforen indikerer, at visse brn bryder igennem p trods og folder sig ud som smukke blomster. De har dt, der skal til og behver ikke srlig hjlp. Mnsterbryder (dn-der-bryder-mnstre) kan forsts p lignende mde. Dvs., der er srlige egenskaber og styrker inde i individet, som evner p trods at bryde med sin negative opvkst.

Pdagogisk relevans minimal: Vi m st p sidelinjen og kan blive forblffede over dette positive brud p forventningerne .. Sdanne syn er direkte misvisende og leder ikke til intervention, f.eks. et forandringsarbejde med barnets hele milj en vendepunktsstrategi forsmmes. Hvis derimod mnsterbryder ndres til mnsterbrydning, vil dette ndvendiggre inddragelse af den specifikke relation mellem et givet barn og dets omverden. Et samspil der for nogle muliggr et brud med et negativt forventet udviklingsforlb. Ergo: Betegnelser, der forstr nogle overraskende positive udviklingsforlb i problemmiljer som primrt forrsaget af indre og srligt robuste egenskaber hos nogle brn, stter interventionsarbejdet i st.

Luthar, m. fl. sammenfatter den nye forandring i forskningen: Forestillingen om resiliens som noget absolut og globalt i modstning til relativt eller betinget har ndret sig i renes lb. I tidligere bger og artikler blev de brn, som klarede sig godt p trods af mange risikofaktorer, betegnet som usrlige . Dette var misvisende, fordi det indebar, at undgelsen af risici var absolut og uforanderlig. Efterhnden som forskningen skred frem, blev det imidlertid klart, at positiv tilpasning p trods af udsathed for modgang indebrer en udviklingsmssig progression, sledes at nye former for srbarhed og/eller styrke ofte opstr som flge af ndrede livsvilkr

Bevgelsen i forskningen er get fra fokus p jeg-resiliens, dvs. en primr optagethed af menneskets indre personligheds karakteristika til relativ resiliens, som beskriver og forklarer den dynamiske udviklingsproces, individet (med sine styrker og srbarheder) indgr i. Erkendelse: Selv det mest robuste vsen kan ikke i lngden udholde et aversivt milj, hvis der ikke samtidigt i miljet findes (ofte uopdagede) beskyttende ressourcer. Faktorer der samvirker med og understtter barnets relative grad af jeg-resiliens.

F.eks. en kompensatorisk stttende mormor, der har kastet sin krlighed p det barn, hvis stofmisbrugende moder ikke magter at drage omsorg. Eller en srlig personlig voksen-sttte i daginstitutionen. Eller bredere: Intervention i familie-daginstitution, eller i en hel kommune! Man sger nu at identificere og forst de underliggende beskyttende processer i barnets hele milj for at kunne forandre. Begrebet resiliens bliver derfor nu brugt om den dynamiske proces mellem barn og omverden. Luthar m.fl.: Resilience refers to a dynamic process encompassing positive adaptation within the context of significant adversity . Resiliens perspektivet kan ikke kun anvendes i forhold til

brn i srligt belastede opvkstmiljer; men karakteriserer (i varierende grad) alle, der skal tilpasse sig krav og udfordringer i livet. Resiliens glder sledes ogs for majoriteten af brn, der som de fleste i en generation skal kunne hndtere nogle udfordrende, men ogs vanskelige overgange i livet : At blive fdt, overgangen fra hjemmet til de mange nye sociale kontakter i daginstitution; fra daginstitution til skolestart, nr man flytter hjemmefra som ung, osv. Gentagne gange livet igennem sttes menneskets adaptive kapacitet p prve. Der sker i prgnante overgange (transitioner). Nogle har baggrund og ressourcer til at hndterer dette mere eller mindre vellykket end andre.

Resiliens varierer 1. Med situation: Brn og unge kan i deres dynamiske relation med deres livsbetingelser udvise relativ modstandsdygtighed i n situation, men ikke ndvendigvis i en anden helt afhngig af relationen mellem person-situation. 2. Med alder: Brn og unge kan i deres dynamiske relation med deres livsbetingelser vre mere resiliente eller

srbare i n aldersperiode end i en anden. Enten srbar eller modstandsdygtig er derfor ikke ndvendigvis noget, alle konstant er gennem hele livet. 3. Med individ: Nogle brn og unge (f.eks. med en srlig forsigtig adfrd samt et flsomt sind) er i deres dynamiske relation med deres livsbetingelser mere pvirkelige end andre. Hos andre brn skal der til gengld mere til, fr de pvirkes negativt. Derfor opleves og pvirker den samme ydre belastning ret forskelligt, afhngig af det enkelte individs personlighed og frustrationstrskel. -------------------------------------------------------------------------------------------Kun at tage udgangspunkt i det relativt overordnede og personuafhngige

begreb om resiliens er ikke tilstrkkeligt, da det hver gang handler om et unikt barn. Praktikeren (teamet) br sge viden om og beskrive og vurdere det enkelte barns konkrete livssituation. Lokaliser ressourcerne i miljet og hos barn. Der laves en interventionsplan og vendepunkts-strategi for det enkelte barn. Udviklingens forgreninger med positive og negative vendepunkter skab positive vendepunkter

Recently Viewed Presentations

  • Unit Two Revision 1.Globalisation 2.Development Dilemmas 3.Consuming Resources

    Unit Two Revision 1.Globalisation 2.Development Dilemmas 3.Consuming Resources

    High paid jobs, high taxes. HQ of companies (profits) Globalisation. Important to note: ... quaternary. is really reserved for the hyper-developed countries. Globalisation. Describe how employment changes as a country undergoes economic development (4).
  • Presentation to Commerce Committee Peter V. Longo President ...

    Presentation to Commerce Committee Peter V. Longo President ...

    CTech - technology business accelerator. Advisory Services such as intellectual property, technology, and business plan reviews and market analysis. Give a specific example of services we provided to a company. Companies Include: Equity Health Partners, Helix Therapeutics, DigiWait, MobileBI, Campus...
  • Promoting higher level of knowledge building outcome: design ...

    Promoting higher level of knowledge building outcome: design ...

    Promoting higher level of knowledge building outcome: design issues By Nancy Law, Allan Yuen, Johnny Yuen and Elaine Wong [email protected] Centre for Information Technology in School and Teacher Education, University of Hong Kong The design of learning activities has been...
  • Character Vs. Self

    Character Vs. Self

    Character Vs. Self Character Vs. Nature Character Vs. Society Character Vs. Character Jimmy is fighting against depression. Jamie is learning to walk again after suffering serious injuries. An old man is trying to quit smoking. Brian is trying to do...
  • Canadian History 11 Aboriginal groups like in groups

    Canadian History 11 Aboriginal groups like in groups

    Algonquian tribes had great hunting skills Gathered wild food like: rice and berries Had to move around live in wigwams Maritime Provinces Algonquian Nomadic (according to the seasons) Spring, summer and fall: Lived by the seashore (salmon, eel, lobster, clams,...
  • Presentazione di PowerPoint

    Presentazione di PowerPoint

    Contact with nature was the best means to reach truth and awareness of the unity of all things. The 'over-soul' was the spiritual principle linking everything together. Man was the emanation of the over-soul, and the emphasis lay on his...
  • The Influence of a Mentoring Based Program on the Ethnic ...

    The Influence of a Mentoring Based Program on the Ethnic ...

    YWLP, a combined group and one-on-one mentoring program for middle school girls, seeks to improve healthy decision making among girls deemed at risk for making poor academic, social, and emotional decisions (Lawrence, Levy, Martin, & Strother-Taylor, 2008). the program.
  • Mune Shinri - Geocities.ws

    Mune Shinri - Geocities.ws

    You created the sun and the moon, let the clouds obscuring the sun melt away, and let there be a brightness in our hearts. The sunlight overwhelms us Lord God, let us bathe in your cooler weather. You created the...